Du er smukkere end du tror

Een af de største udfordringer jeg kan komme ud for ifm. portræt og bryllupsfotograferinger er udseende relateret usikkerhed hos kunden. I sådanne tilfælde forklarer jeg, at det ofte hænger sammen med at man er alt for selvkritisk, og at det også kan skyldes vi i disse tider er vante til at få taget billeder af venner, familie og bekendte. Dvs. folk som for de flestes vedkommende egentlig ikke forstår sig på, at skabe flatterende billeder – snarer tværtimod. Dette kan være med til at forstærke det forkerte indtryk af, at man “ikke er smuk”.

Jeg faldt over følgende video som illustrerer pointen. Her har en retsmedicinsk tegner lavet et portræt af en person, først ud fra personens egen selvbeskrivelse og herefter et andet portræt, men denne gang ud fra beskrivelsen fra en fremmed person. Forskellen er storslået og sætter et spørgsmålstegn ved hvordan vi ser os selv.

Stol på dig selv, for du er smukkere end du tror.

– Fotograf Zafar Iqbal

Leave a reply

Your email address will not be published.