Annemaries Konfirmationsfest

Zafar fotograferede til vores datters konfirmationsfest. Han forberedte sig godt. Vi havde en lang samtale først om vores forventninger – og alle aftaler blev overholdt til punkt og prikke.

Zafar var der fra vi begyndte til vi sluttede efter midnat. Han faldt fuldstændig ind I selskabet, og ingen lagde mærke til, at der var en fotograf – altså ingen opstillede billeder, præcis som vi ønskede det. Samtidig var han sød smilende og imødekommende.

Vi har fået omkring 300 billeder. og de er helt fantastiske. Han har fanget stemningen og gæsterne, og små detaljer, som man ellers glemmer. Det er et virkelig godt arbejde. Derfor vil vi ubetinget ringe til Zafar næste gang vi skal bruge en fotograf.