Sandra & Anders

Kære Zafar

Tusind tak for billederne. Vi brugte hele aftenen i går på at se dem igennem. Vi er helt vildt imponerede over hvor gode de er. De er langt over hvad vi forventede der var muligt. Du har simpelthen fået så mange gode billeder frem og vi værdsætter hvert et billede og er virkelig glade for vi fik “den store pakke”. Vi er især imponerede over parbillederne, hvor vi synes de er meget naturlige og smukke. Men også festbillederne er helt vildt gode og du har fanget nogle fantastisk sjove øjeblikke på dansegulvet. Vi grinede og sagde hele tiden “ej dét der er viiildt godt” hele powershowet igennem.

Der er virkelig en smuk æstetik i dine billeder. Og så har du formået at fange alle de vigtige øjeblikke som vi håbede på og meget mere til. Vi er simpelthen så imponerede og tilfredse – og indpakningen de kom i var så flot, vi følte næsten du havde fået den lavet/designet specielt til os – men sådan har vores generelle indtryk været. Vi har følt os set og hørt og vi har følt at du gik enormt meget op i at sætte dig ind i vores behov og ønsker, næsten som om vi var de eneste kunder du havde – selvfølgelig og heldigvis er vi ikke det, men det er virkelig flot du formår at være så meget tilstede på trods af at du har nok at se til her i bryllupssæsonen.

Vi har været enormt glade for at have dig som fotograf, flere af vores gæster har kommenteret dit store engagement på dagen, og vi vil til enhver tid anbefale dig som fotograf.

Mange venlige hilsener
Anders og Sandra