Bryllupsfotograf København

Bryllups­fotograf

Naturlige bryllupsbilleder og diskret dækning

Bryllupsfotograf med base i København – bryllupper dækkes på hele Sjælland, Fyn og Jylland

Over 250 bryllupper – danske og etniske – foreviget med fokus på naturlige øjeblikke og stemninger

F & S tilbagemelding vedr. bryllupsfotografering

“Zafar fanger øjeblikkene på en måde, som ingen andre gør. Det føles som om han har været overalt på én gang”

– Sandra & Francisco

Pakker

Jeg tilbyder små og store heldagspakker – alt skræddersyet til jeres dag

Se pakker og priser

Se etniske pakker

Fluen på væggen

Min opgave er egentlig ret simpel: Jeg følger dagen tæt, så I får billeder af alt det, I selv har for travlt til at lægge mærke til. Jeg beder jer ikke om at kigge ind i linsen eller fryse et smil – jeg fotograferer det, der rent faktisk sker, mens det sker

Det giver jer en samling billeder, der føles som jeres dag, og ikke som et photoshoot

Bliv klædt på

Mange par, feststeder og planlæggere tænker ikke i billeder – og det er helt forståeligt. Men små ting som lys, placering og jeres fokus i de vigtige øjeblikke kan have stor betydning for billederne

Jeg tilbyder derfor en forberedende samtale, hvor I får input fra en fotografs synspunkt. Ikke for at dagen skal handle om billeder, men så de bedste øjeblikke også bliver de bedste billeder

Galleri & levering

Jeres billeder leveres i et privat online galleri, hvor I kan se, downloade og dele med familie og venner

Bestil print og produkter direkte fra galleriet. Opsæt print, lærred, fotoalbum m.m.

Jeg benytter professionelle trykkerier der leverer kvalitet, som holder i årtier – og jeg gennemgår personligt bestillinger og optimerer billederne efter behov, så I får den bedste kvalitet

Bookingflow

Uforpligtende snak om ønsker

Delbetaling + skriftlig aftale

Forberedende samtale

Sidste detaljer og restbetaling
(og eventuelt prøvefotografering)

Diskret fotografering under dagen

Backup, udvælgelse og redigering

Online galleri, normalt inden 4 uger

E & M tilbagemelding vedr. bryllupsfotografering

“Zafar fangede hele vores bryllup med varme, nærvær og professionalisme – det var alle pengene værd”

– Elaine & Martin

F.A.Q.

Her finder I svar på de mest stillede spørgsmål

Tilbyder du bryllupsfotografering i København og på Sjælland?

Ja, jeg dækker hele Sjælland uden transportgebyr. Jeg kører også til Fyn, og ved heldagsbryllupper dækker jeg hele landet.

Tager du billeder under vielsen?

Ja, hvis det er tilladt. Jeg fotograferer diskret og respekterer altid de restriktioner, som den enkelte præst eller kirke måtte have.

Hvornår er datoen reserveret?

Først når både delbetaling og underskrevet aftale er på plads. Indtil da er datoen ledig i kalenderen – også selvom I har modtaget en faktura.

Må vi vælge lokationer til portrætter – eller gør du?

Det er jer, der vælger og finder lokationerne. Hvis et sted er nyt for mig, beder jeg om billeder på forhånd, så jeg kan vurdere stedets potentiale og sikre, at vi kan få de rigtige billeder med derfra.

📵 Unplugged bryllup

En dag uden telefoner/kameraer gør det nemmere at være til stede i øjeblikket. Stemningen bliver tydeligere, og de små, spontane øjeblikke træder frem – det er præcis dem, der gør dagen helt unik, og dem jeg elsker at fange som bryllupsfotograf

Se, hvordan I nemt kan formidle det til jeres gæster

Glem ikke dem, der betyder mest

Mange dropper gruppebillederne fordi de er bange for, at det tager for lang tid. Det er ofte en fejl – de billeder bliver I kun gladere for som årene går

Jeg har rutinen fra store etniske bryllupper til at få folk placeret og skudt i en fart. Det handler bare om at være optimal og tage billeder på få minutter, så I kan komme tilbage til jeres gæster

Prøvefotografering

Prøvefotografering er jeres chance for at blive fortrolige med kameraet og lære mig at kende, inden den store dag. Det handler ikke om færdige glansbilleder – men om ro, indblik og øvelse. Det gør en mærkbar forskel på jeres bryllupsportrætter

Vi mødes, typisk 1-2 uger inden brylluppet, i København NV til en session på ca. 45 minutter. Bagefter får I adgang til et galleri, hvor I kan se hvordan det gik

Pris: 2.500,- inkl. 5 digitale billeder

Eksklusivt Fotoalbum

Personligt designet af mig og håndlavet i højeste kvalitet, så jeres billeder samles smukt. Dette album kan ikke bestilles fra galleriet

Pris: fra 4.000,-

Læs mere om fotoalbum

M & A tilbagemelding vedr. bryllupsfotografering

“Vi mærkede næsten ikke at han var der – men han fangede alt”

— Malene & Alexander