I 2014 rejste jeg akut til Pakistan for at være hos min far efter en hjerneblødning. Det var første gang i 24 år, jeg var i landet, og oplevelsen gav mig et helt nyt blik på både min baggrund og hverdagen der.
Selvom turen ikke var en ferie, fik jeg taget mange billeder – ofte på små ture i lokalområdet og på bazaaren – som dokumenterer kultur, nærhed og øjeblikke i hverdagen.
For mig handler fotografering om at fortælle historier gennem billeder. Jeg arbejder med lys, komposition og menneskelig kontakt, så hvert billede formidler en oplevelse, ikke bare et motiv.
At vende tilbage til Pakistan efter så lang tid viste også, hvor forskellig min egen tilgang er fra andre med samme baggrund. Jeg opererer efter vestlige standarder og professionelle principper, hvilket afspejles i, hvordan jeg dokumenterer bryllupper og kulturelle begivenheder.
Herunder kan du se en billedserie fra turen. Hvert billede er ledsaget af captions, så du kan forstå konteksten og historien bag.
17. jan: Det første billede jeg tog siden min ankomst til Pakistan, næsten 2 uger forinden. Indtil da blev det meste af tiden tilbragt på hospitalet eller i hjemmet.Der var pyntet godt op i anledning af profet Muhammeds fødselsdag.I sær lysdekorationen imponerede. I Kharian var der ikke så meget af det men jeg så en del på vej fra lufthaven, som var utroligt flot.Kharian togstation, som er meget tæt ved vores hjem. Den benyttes dog ikke og sidst jeg så et tog standse her, var dengang jeg var 6 år gammel.Kharian togstation, som er meget tæt ved vores hjem. Den benyttes dog ikke og sidst jeg så et tog standse her, var dengang jeg var 6 år gammel.Vi bor op af Grand Trunk Road, som er en af sydasiens ældste og længste veje. Den er 2700km lang og strækker fra Kabul i Afghanistan, går tværs gennem Pakistan og Indien, og slutter i Chittagong i Bangladesh.Trafikken stilnede af om natten, men der var stadig rigeligt med den. Det var mest lastbiler og de kørte typisk meget langsomt og med tungt læs.19. jan: Dejlig udsigt på en kølig morgen, fra toppen af vores hjem.En bus spækket med skoleelever, kører forbi hospitalet.25. jan: Allama Iqbal Hospital, hvor min far var indlagt. Privathospitalet er opkaldt efter Pakistans største digter og filosof. Det var også dagen, hvor min far blev udskrevet. Det er bl.a. ham og min mor, til venstre på billedet.Hvis jeg skulle vise kun et billede fra Pakistan, ville det være dette. Det er en Bedford lastbil, lavet om til en ikonisk bus. Komforten er ikke-eksisterende og udsynet for chaufføren er minimal. Jeg fik en tur i 1990 og husker, at der var et større hul i gulvet, så man kunne se den roterende aksel og asfalten. Men flot – det er den absolut.Hvis jeg skulle vise kun et billede fra Pakistan, ville det være dette. Det er en Bedford lastbil, lavet om til en ikonisk bus. Komforten er ikke-eksisterende og udsynet for chaufføren er minimal. Jeg fik en tur i 1990 og husker, at der var et større hul i gulvet, så man kunne se den roterende aksel og asfalten. Men flot – det er den absolut.26. jan: Min mors landsby og det første hus man ser, er hendes gamle hjem, hvor hendes brødre og deres familier stadig bor.En lille dæmning på anden side af marken, ved min mors landsby.På besøg hos mine mors brødre. Det er min ældste bror til højre.Nabo fra min mors landsby og undertegnede.Hjemturen går gennem Jhelum, som er en større naboby til Kharian.Man ska holde tungen lige i munden, når man færdes i det offentlige. Jeg nåede aldrig at vænne mig til trafikken.Denne lastbil må have tippet over blot minutter forinden vi kørte forbi. Jeg så ikke selv flere men på TV nyheder var der 3 indslag om busser, som havde væltet, gennem den tid jeg var i landet.Et at vores appelsintræer fra haven. Hvis ikke appelsine er helt korrekte, er jeg ikke særligt begejstret for dem. Disse var altid super lækre.30. jan: I Pakistan har man “små” og “store” gedemarkeder. Det lille er med geder og får mens det store er med køer og okser. Dette var det store og jeg skulle absolut lige forbi for at se nærmere.Et får trimmes med manuel trimmer.Hornene mejsles til, så de ser godt ud.En stolt ejer som meget gerne ville have, at jeg tog et billede af ham hans flotte køer.Markedet er lige bag mig og jeg vender i retningen mod vores hjem, som er lige akurat ude af syne. Området her var pænere og grønnere, da jeg var her i 1990.Jeg spurgte om han pjækkede. Han svarede at han bare chillede. Ok, så siger vi det.Hvor mange hundehvalpe kan du spotte? De tilhørte ikke nogen og blev passet af deres mor, som var et sted i nærheden. Hunde holdes for beskyttelse og ikke som kæledyr.Plastaffald kunne ses allevegne. Der var opsamlingssteder, men de syntes ikke at blive brugt. Det er en trist udvikling.Nogle skrøblige hjem bygget på et bjerg af affald.3. feb: Denne herre spottede at jeg havde et kamera og ville fortælle mig sin livshistorie.Et helt normalt syn.9. feb: Jeg prøvede en tur i en minibus – og fik krampe i hele kroppen fordi jeg sad meget klemt.Her blev der handlet meget, ikke mindst pga. deres barfi, som var lækker.Fritgående ged i bazaaren. Går den bare? Finder den selv hjem eller bliver der ledt efter den? Er der ikke nogen, som vil prøve at løbe afsted med den? Jeg har så mange spørgsmål.I 1990 var det Pepsi som dominerede men i 2014 var det Coca Cola, som havde fået overtaget markedet.I 1990 var det Pepsi som dominerede men i 2014 var det Coca Cola, som havde fået overtaget markedet.Gravplads nær vores hjem. Den kan ikke rumme flere, men folk bliver ved med at begrave her, på bekostning af tidligere gravpladser.Jhelum River, som man kører langs, når man skal til min mors landsby.Nogle drenge hænger ud ved en forladt og faldefærdig bygningVi har en islamisk skole som nabo.Af alle butikker er jeg mest facineret af skræddere, hvor stof tit ligger sådan, i alverdens farver og mønstre.Af alle butikker er jeg mest facineret af skræddere, hvor stof tit ligger sådan, i alverdens farver og mønstre.Jeg så mange butikker, som solgte skoletasker.En forretning som solgte kræns ifm. bryllupper. Dem som hænger bagerst består af pengesedler og det er tradition, at gommen har sådan en på – de øvrige benyttes mest af, eller gives til, familiemedlemmer.Fjernbetjeningmanden solgte fjernbetjeninger.Håndklædemanden solgte håndklæder.
Jeg spottede også en blazermand og ville have et billede af ham, men han smuttede ind i en foretning. Efter 15 minutters venten opgav jeg.Køer på GT Road.Nogle børn har bygget et hjem til en hundefamilie.Fårhyrden passer gederne.Hvis den går, så går den. Sådan var det med meget.Der er et hav af sideveje og gyder, hvor bazaaren fortsætter.Man bygger tæt og der er derfor labyrinter af små gyder. De er charmerende nok, når der ellers ikke kommer en motorcyklist.De smalle gyder bliver ekstra smalle, når en motorcyklist skal forbi – så er det om at komme ud til siden samtidigt med, at man ser sig for, hvor man træder.Snack, som først skal frituresteges.Snack – meget sammenligneligt med chips og saltede nødder. Bare mere krydrede – meget mere krydrede.Barfi, som er et sødt majeriprodukt og smager utroligt godt. Takket være min tur i Pakistan, kan jeg ikke længere lide barfi som laves i Danmark. En af hovedingredienserne er indkogt mælk – men da mælken i Danmark i forvejen er behandlet, bliver smagen helt anderledes.Han laver jalebi. Jeg aner ikke hvordan jeg skal forklare hvad det er. Friturestegt syrup? Det er sødt og smager hammer godt – i sær når det er friskt eller hvis man har det i en skål med mælk.Han lavede kun pakora, som er friturestegt dejblanding med grønsager. Den første bid jeg tog havde en større stykke grøn chilli. Av.Den unge herre har en trøje af mærket Emperio Armani. Ok, så siger vi det.
Jeg tjekkede tøj på et tidspunkt. Det var ekstremt billigt men det var også ekstremt dårlig kvalitet.En af de mange slagtere i bazaaren.Frisk levering til slagteren – ellers måske direkte til kebabmanden.Akvariefisk.Barbershop.Frugt og grønthandleren sliber kniven.Vinter og forår er sæsson for appelsiner, som var overalt at finde.En lastbil serviceres mens man venter.Bilværksteder.Kharian er ca. 60km fra Indens tilstedeværelse i Kashmir. Her er træningslejre og den slags og det er egentlig ikke fordi, at der sker noget.Fangetransport kører forbi vores hjem. Der blev råbt alle mulige bandeord da de så mig med kameraet. Kort efter fik jeg også fingeren, som jeg også fik foreviget. Vinkelen blev bare ikke så spændende.Ambulancer drives af private virksomheder – også politiet får hjælp fra den private sektor.Der er desvære meget korruption i Pakistan. Reageringen havde udliciteret bl.a. færdelskontrol til private virksomheder, som er tilregnelige hvorimod det lokale politi altid kan bestikkes. Det ved alle.
Hvis man er så uheldig at man får en bøde for noget, vil den blive opkrævet på stedet og hvis man ikke kan betale, er det en tur i spjældet.Farvet LED lys på køretøjer er det helt store. Godt ser det da også ud.Der er gadelamper men intet lys. Nogen sagde pærene er blevet stjålet men med den konstante strømsvigt, kan det vel også være ligemeget. Det bliver bælg-hamrende-mørkt og alle kører med langt lys, som ikke er spor behageligt.Når mine forældre ikke er i Pakistan, har vi en til at passe på stedet. Det er en fra min mors landsby. Vi har lige haft været ude for at handle og jeg hoppede af tidligt for, at tage billedet.Mobiltelefoner var meget udbredte, men ikke smartphones. Det var også meget normalt at have telefoner som kunne rumme 2 eller flere sim-kort.Min mor skulle lige en tur forbi tandlægen. Strøm er en meget upålidelig ting og derfor er der strømgeneratore, som backup. Enhver butik eller hjem med respekt for sig selv har strømgeneratore. Strømsvigt har præget landet ligeså længe jeg kan huske.Wide load.Foran denne politibil er der en anden, som har til opave at standse og tjekke. Hvis der uddelses bøde, er det denne politibil som opkræver i kolde kontanter.En blandt flere måder, at komme over Jhelum River på.Et verdenshjørne? Den lå der bare – der var intet andet omkring den end marker.Der er flere dæmninger langs Jehlum River. Vi skal over denne for, at kunne komme til min mors landsby.Disse unge herrer stillede glædeligt op til et foto.
Noget af det første og tydeligste jeg bemærkede da jeg begyndte at fotografere mennesker var, hvordan selvbevistheden kunne sive ud af folk når kameraet blev vendt mod dem. Sådan var det slet ikke i Pakistan og det var faktisk meget rart. Ironisk nok er pakistanere i Danmark de sværreste at fotografere.Bisættelse. De er på vej hen mod gravpladsen ved vores hjem.Sport? Cricket og næsten kun cricket.Jeg fik fortalt at man helst ikke skal fotografere kvinder, da jeg spurgte folk i bazaaren.Ventilatore er et must. I sær om sommeren, hvor det kan blive meget varmt. Om vinteren har man brug for varme.Jeg spottede ham her ved et tilfælde, da jeg gik rundt i bazaaren. Han plejde at komme forbi hospitalet med te. Her hjælper han til i sin fars butik. Han er pathan og stammer fra Afghanistan.“Fortæl verdenen hvor elendige forhold det er, som vi lever under”. Jeg forstår ham godt. Jeg var ikke begejstret for at se, hvor ringe levestandarden var.Jeg bemærkede drengene fordi de havde en meget voksen og alvorlig samtale. Jeg fik dog desvære ikke helt fanget hvad det var, de diskuterede.5. feb: Den første og eneste sight-seeing tur gik forbi Khari Sharif Darbar, som ligger i den pakistanske del af Kashmir, ca. 50km fra Kharian. Det er et helligt tempel med gravsteder og for folk som søger visdom og spritualisme.I lille bjærgkæde nær Kharian. Hvis ikke jeg tager fejl, er det K2 man kan se, fra min mors landsby. Den er væsentlig større men også længere væk. Da jeg var 6 år var vi oppe på nogle bjerge og der er i sær 2 ting jeg husker fra den tur:
1. Historier om rovfulge som kan nappe børn. Yrk!
2. Vores minibus drllede og væltede ind mod bjerget. Havde den væltet anden vej, ville jeg ikke være her i dag. Jeg slap med en mindre skramme bag mit højre øre.Et arrangement af en eller anden art – og bevæbnede vagter. Private og bevæbnede vagter benyttes hyppigt.Spøjs tilstand denne bygning er i. Det er som om, konstruktionen standsede og ikke, at den har været brugt og blev senere forladt.Det er ikke en trykfejl. Kopivarer og efterligninger af brands var der meget af. Har pakistanerne det fra kinesere eller er det kineserne, som har det fra pakistanere?Det var utroligt nervepirrende at se disse to piger krydse den store vej. Puha!Frisko is! Wall’s er navnet på firmaet, som ejer Frisko.Det er imponerende med udsmykingen. Denne lastbil er i øvrigt af samme type, som den ikoniske Bedford bus.Der var også nyere busser at spotte.Klassisk rickshaw og hestevogne så jeg ikke. I stedet var det ombyggede motorcykler, som klarede slæbet. De er stadig ligeså ubehaglige som de klassiske.I Danmark snakkes der en del om, at Pakistanere glor. Det må ligge i vores gener, for i Pakistan var der enormt mange som kiggede, og det var overhovedet ikke fordi, at jeg skilte mig ud. Jeg er egentlig stadig forbløffet over det.Motorcykler er enormt populære. Man kan komme frem gennem smalle gyder og de er også rigtigt gode på ujævnt terræn, som der er meget af.Der var kommet øget fokus på sikkerhed, men der er stadig lang vej endnu.De forreste har lige haft lavet en wheelie – det er meget populært blandt de unge.Også om natten var der en del trafik. Det var mest lastbiler og heldigvis dyttede de ikke, som der blev gjort i dagtimerne.Skoleelever i uniformer.Øglerne var levende og det er noget med, at der udtrækkes noget væske, som efter sigende har helende effekt. Jeg tillader mig at være skeptisk.9. feb: Vi sørgede for mad til et arrangement som skulle holdes senere på aftenen, og hyrede en mesterkok til formålet. Det havde han godt styr på kunne min far konstatere, da han på et tidspunkt kiggede ned for at se, om det blev gjort godt nok.Hvis man mangler noget, kan man bare råbe på tværs af gaden i bazaaren. Det er f.eks. meget normalt, at man byder sine kunder på en kop te. Teen er allerede skænket og han ska bare over gaden for at levere.Manden på æslet kom godt rundt. Jeg opdagede senere at han er med på flere billeder, taget forskellige steder og på forskellige dage. Han er f.eks. også med på billedet med bisættelsen.Mit gæt er, at de er på vej til et bryllup.Manden på taget af privatbussen reklamerer med hvor den kører hen.Jeg ville også tage mig en velfortjent slapper på toppen, hvis jeg havde fyldt den lastbil op.Der var bryllupper hele tiden – og der var mange bryllupsrelaterede forretninger. Jeg kan godt lide udsmykningen. Den kan herboende pakistanere godt gøre sig mere i.Det er meget populært at hyre et “band baja” til bryllup på dag 2, hvor gommen og hans familie tager hen til bruden og hendes familie.Man skal sørme have styr på 3 punkts vendingen, hvis man foretager den manøvre midt i bazaren. Folk venter ikke.Denne grund er mellem jernbanen og vores hjem. Her har også jeg spillet cricket, da jeg var mindre.Like a boss10. feb: Studerende kan køre gratis med busser og hvis en bus ikke standser, kaster de med mursten eller blokkerer vejen. Her er der en sympatisør som hjælper med blokkeringen.Blokkeringen er væk og så skal alle videre, også selvom der ikke er plads på vejen.Regel nummer 1 i trafikken: Hvis ikke du aktivt maser dig frem, kommer du ingen vegne.Pigen i baggrunden er tigger og hun er ved at tænke over, om hun skal komme over til os. Det gjorde hun men smuttede hurtigt, da jeg begyndte at spørge, om jeg måtte tage et billede af hende. Det er måske det man ska gøre for, at slippe af med tiggere.Tiggere, som jeg gav en god sjat penge mod, at jeg måtte tage et foto.Tiggere, som jeg gav en god sjat penge mod, at jeg måtte tage et foto.Tiggere, som jeg gav en god sjat penge mod, at jeg måtte tage et foto. Beløbet svarede til under 3 sølle kroner. Det var dog meget i Pakistan, hvor valutakursen i 2014 var meget lav.Denne tiggers strategi var, at give ofret dårlig samvittighed og der overdrives så ørerne bløder. Min mor var med og hun blev meget træt af tiggeren. Vi gav ikke nogen penge.Kort efter dukkede denne stædige tiggerpige op. En anden ofte benyttet strageti er, at plage ofret så meget, at man giver penge for at få fred. Hun fik heller ingen penge.
Min “tour guide” truede hende med at ville kidnappe hen og så gik hun. Men jeg tror ik en meter på, at hun troede på det. Tiggere kan være meget snu og gode til at læse folk.10. feb: I en måneds tid var jeg forsigtig, men nogle dage før jeg skulle tilbage til Danmark blev jeg overmodig, og fik mig en falooda. Den består af vand, spagetti/nudler, tigerfrø og noget majeriprodukt – lad os kalde det is. Det gav mig verdens dårligste mave i flere dage og jeg havde den mest forfærdelige hjemrejse. Tak for kaffe, Pakistan!Denne skønne udsigt havde jeg næsten hver aften. I København må jeg nøjes med, at kigge på nabobygningen.Vi er på vej mod lufthavnen i Islamabad, som er Pakistans hovedstad. Her var der lys i gaderne om aftenen og rent faktisk noget orden på vejene.13. feb: Islamabad lufthavn. Indenfor blev min bagage tjekket 3 gange. Det er normalt og ren chikane som gøres for, at man skal give kontrollørene penge under bordet. Det gad jeg ikke.Mellemlanding i Istanbul.Home sweet home.
