Blog schmlog!

Velkommen til min hjemmeside og blog.

zafariqbal.dk kan du se eksempler fra mit arbejde som professionel fotograf og via min blog, komme til at lære mig bedre at kende, læse om mine metoder, interesser, arbejdsgange, tanker, det sjove, det sure og alt det praktiske. Jeg håber du vil finde indholdet tiltalende.

Jeg købte mit første spejlreflekskamera i november 2010, og havde forinden haft fotograferet i nogle år med et lille, men fancy kompaktkamera. Jeg var i mange henseende ikke en “fotograf” hvilket tydeligst kunne påpeges ved, at jeg sjældent skænkede de billeder jeg tog en ekstra tanke, hverken før eller efter et billede blev taget. Jeg havde i nogle år overvejet at kaste mig mere seriøst ud i fotografering men tøvede pga. de højere udgifter forbundet med det samt grundet den manglende overbevisning for interessen.

Da jeg omsider kastede mig ud i det gik der ikke længe før jeg blev grebet af fotografering i en grad, at jeg ikke kunne forstå hvorfor jeg havde tøvet. Alt var spændende, lige fra naturbilleder, grafitti på vægge, til mennesker. Jeg var dog forsigtig med mennesker, da det krævede yderligere erfaringer. I modsætning til at fotografere blomster, bygninger og den slags, er der med mennesker udtryk og følelser som kan være meget vigtigt at fange korrekt. Det var først efter ca 1½ til 2 år, at jeg begyndte at føle mig selvsikker, udviklet og rutineret nok til, at for alvor gøre mig forsøg med mennesker.

Et af mine helt tidligere billeder af en abe iført tyrkisk hat, som sidder på en kiste og fordyber sig i en bog (skatten).

Et af mine helt tidligere billeder af en abe-statuette iført tyrkisk hat, som sidder på en kiste og fordyber sig i en bog (skatten).

Det at fotografere mennesker udviklede mig yderligere, bl.a. som person og på en måde jeg ikke havde forudset. Det var positivt og jeg blev hurtigt bidt af det. Der gik ikke længe før jeg indsnævrede kernepunktet for interessen mod det menneskelige og sociale. At bevidne og fange situationer eller stemningsfyldte øjeblikke er ubeskriveligt. At få en person til at slappe af og åbne sig op foran kameraet, og vise sig som den person vedkommende reelt er, er enormt belønnende. I dag har jeg kameraet med mig allevegne og gør mig mest i bryllupsfotografering samt portrætter, mens det absolut ikke er utænkeligt, at jeg også fotograferer andet. Netop bryllupsfotografering omfatter, at man i en rimelig grad behersker flere områder. Meget skal ligge i ryggraden for, at man kan omstille sig og reagere hurtigt samtidigt med, at have et vågent øje med henblik på den såkaldte fotojournalistiske stil. Det er i hvert fald min fremgangsmåde som bunder mere i hvordan jeg er som en person og ikke hvordan jeg er som en fotograf. Når jeg dækker bryllupper er det helt naturligt for mig, at have “øjne i nakken”. Det kræver energi samt tilstedeværelse som kan være udmattende, specielt på den efterfølgende dag, mens det på selve dagen ikke bemærkes nok pga. adrenalin-kicket. Det er lige mig og jeg elsker det.

Min "første" bryllupsfotografering. En ven skulle giftes og jeg spurgte decideret efter at kunne få lov til at fotografere, dog uden at komme i vejen for den professionelle fotograf. Jeg er stadig begejstret for billedet som for mig på fornem vis illustrerer, at min ven nu træder ind i det næste kapitel i hans liv.

Min "første" bryllupsfotografering. En ven skulle giftes og jeg spurgte decideret efter at kunne få lov til at fotografere, dog uden at komme i vejen for den professionelle fotograf. Jeg er stadig begejstret for billedet som for mig på fornem vis illustrerer, at min ven nu træder ind i det næste kapitel i hans liv.

Jeg vil via min blog give et indblik i min hverdag som fotograf samt om mig som person. Min tilgang til fotografiet betyder meget for mig og de resultater jeg skaber. Derfor håber jeg også, at min blog kan være med til at få folk til at lære mig bedre at kende. Jeg vil fortælle om opgaver jeg har været på og her vil være succeshistorier, men også indlæg om de udfordringer man kan komme ud for. Jeg vil fra tid til anden være i det tekniske hjørne mens jeg andre gange er henne mod det simple. Jeg er jo egentlig ikke nogen blogger eller skribent og vil i begyndelsen måske famle i mørket indtil, jeg finder et godt fodfæste med en stil og type emner jeg vil skriver om. Meget vil være centreret omkring fotografering, men her vil også være emner, som falder udenfor faget.

En flok hættemåger sidder på et tag. Sekundet efter jeg tog billedet blev de jaget bort af nogle bølle-hættemåger.

En flok hættemåger sidder på et tag. Sekundet efter jeg tog billedet blev de jaget bort af nogle bølle-hættemåger.

Jeg vil sætte pris på netop din feedback. Efterlad gerne en kommentar ved bunden af indlæggene hvis du synes om indholdet. Har du spørgsmål, skriver du også bare og jeg vil forsøge, at svare så hurtigt og godt jeg kan. Ligeledes er man også mere end velkommen til, at komme med forslag til flere emner – måske undrer du dig over noget som du kunne tænke dig jeg skal fortælle om. Her foretrækkes det, at forslag sendes på mail til kontakt@zafariqbal.dk

– Fotograf Zafar Iqbal

Leave a reply

Your email address will not be published.